Klokken var mere end 22.30 før kampen på Herfølge Stadion mellem HB Køge og AGF blev fløjet af.

Optimismen stor men

HB Køge fik skabt spænding til sidst

Torsdag 16. april 2015 kl: 23:38 af: Rolf Larsen
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ingredienserne til en god fodboldkamp var der mellem AGF og HB Køge. Det ene hold har et halvt ben i Superligaen og det andet en opadgående formkurve. Men spændingen udeblev. Kampen formede sig efter AGF's præmisser.

HB Køge spillerne var klar til at følge den flotte sejr over Lyngby i søndags op med at sætte et andet oprykningsaspirant hold på plads. Men det blev ved de gode intentioner. Det var AGF der pressede højt og til tider havde HB Køge spillerne svært ved blot at få bolden over midten.
Slaget om midtbanen vandt AGF hurtigt og mens HB Køge forsøgte efter bedste evne at presse aarhusianerne tilbage var AGF'erne for gode og for løbevillige, og stod generelt bedst på banen.

I forhold til Lyngby kampen havde Træner Henrik Pedersen valgt at sætte Kristoffer Munksgaard af og sat Bruninho på fra start. Sikkert for at få endnu en driblestærk spiller på banen fra start.

Det gjorde ikke situationen bedre at Stephan Petersen - i øvrigt en spiller der i sine unge dage har spillet for Køge Boldklub - alt for let midt i første halvleg kunne bringe de hvide foran. Det var, for kampens skyld, det forkerte hold der kom foran og det gjorde blot udfordringen endnu større for HB Køge.

Nu skulle AGF absolut ingenting, men de blev alligevel ved med at presse højt resten af halvlegen. HB Køge kunne til gengæld ikke spille sig frem til nogle chancer overhovedet. I de døende minutter af første halvleg fik Mate Vatsadze lov til at stå fri i straffesparksfeltet og når man gør det i det lille felt er det svært at forhindre en scoring. 2-0 til AGF ved pausen.

I anden halvleg var mønsteret det samme og først 4 minutter før tid fik HB Køge scoret ved Brandão fysisk vristet sig fri og så var det mange der håbede på at HB Køge kunne producere flere chancer og mirakuløst redde uafgjort hjem. AGF spillede resten af kampen med håndbremsen trukket og HB Køge fik aldrig en 100 procent chance for at redde et - når alt kommer til alt - ufortjent uafgjort hjem.

HB Køge møder på søndag kl. 15.00 AB på hjemmebane.

FAKTA: HB Køge stillede op som følger:

Frederik Due
Delphin Tshiembe
Søren Henriksen
Radanfah Abu Bakr
Kristian Pedersen
Bruninho
Rasmus Nielsen
Kristian Andersen
Alexander Ludwig
Philip Zinckernagel
Brandão

Udskiftninger
46. Alexander Ludwig ud - Daniel Arrocha ind
70. Rasmus Nielsen ud - Sylvester Seeger-Hansen ind.
79. Kristian Andersen ud - Kristoffer Munksgaard ind

Tilskuertal
1072 tilskuere på Herfølge Stadion

AFSTEMNING

Vinder HB Køge over AB hjemme på søndag den 19. april?

Ja da. Pletten mod AGF skal vaskes af.
Nej, men taber heller ikke.
Nedturen fortsætte og AB tager pointene med hjem.





Billeder fra Sport
HB Køges første sejr hjemme i sæsonen 2021/22

Lyngby BK - HB Køge
HB Køge - Silkeborg IF
FC Helsingør - HB Køge

Se flere billedserier i galleriet her!