Flot detalje af indkastspecialisten Mikkel Qvist som ikke overraskende når højst på et hjørnespark fra Mike Jensen og header den i målhjørnet.

Fodbold

Overlegen svane sejr

Søndag 28. februar 2021 kl: 20:24 af: Rolf Larsen
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Det var som om det var orkestreret. I det sekund dommeren fløjtede kampen mellem HB Køge og Vendsyssel FF op, skinnede solen på Capelli Sport Stadion. Om det var det som gjorde udslaget, skal være usagt, men det var som HB Køge endelig gik fra at være den lille grimme ælling som transformerede sig til en smuk svane.

HB Køge har haft det svært på hjemmebane i denne sæson. Inden dagens kamp havde det blå/sorte hjemmehold kun kunne beholde de tre point to gange. Det har været overordentlig svært blot at score mål på kunstgræsset i Køge. Derudover har holdet været ramt af en hel del skader. Mathias Høst var udtaget til dagens kamp, men måtte trække sig fra bruttotruppen grundet lyskeproblemer.
Det samme har topscorer Martin Koch som slet ikke var udtaget.

Der er dog kommet en hel del rutine på holdet med Lasse Petry, Mike Jensen og Mikkel Qvist, så der var ingen grund til at gå i panik af den grund. Det kan meget vel være HB Køge har svært ved at score, men modstanderne har også svært ved at score mod HB Køge.

Solen skinnede og HB Køge tog arbejdshandskerne på, på vinterens sidste dag og så skulle de tre point gerne fightes hjem. Hjemmeholdet sad på kampen fra start. De var først på bolden sad tættere på vendelboerne og var generelt hurtigere i tanke og handling.
Emilio Simonsen tager nogle Jesper Olsen træk ind i feltet, en enkelt skudfinte, og sparker så ellers bolden ind i nettet. 1-0 til HB Køge
Emilio Simonsen tager nogle Jesper Olsen træk ind i feltet, en enkelt skudfinte, og sparker så ellers bolden ind i nettet. 1-0 til HB Køge.

Der gik heller ikke mere end syv minutter da HB Køge før bolden lå i rusen. HB Køge havde en omstilling hvor Emilio Simonsen drev bolden frem og spillede Effiong Nsungusi, som fandt Mike Jensen som igen fandt Emilio Simonsen i feltet, som med en enkelt skudfinte udplacerede Fabian Ehmann i Vendsyssels mål.

”Stop den lille Emilio”
Nu havde hjemmeholdet momentum og efter 24 minutter broderede Mark Gundelach sig igennem i højre side, og spillede klassisk bolden ind til Effiong Nsungusi, som Hverdagsnyt inden kampen agiterede for skyldte et mål, og helt som forventet var han på pletten og nemt sparkede bolden det sidste stykke over stregen.
På forbilledligt forarbejde af Mark Gundelach, skjult bag venstre stolpe, kan Effiong Nsungusi let sparke bolden ind. Er man skrap kan man lige så lidt af bolden ved Nsungusi's venstre knæ
På forbilledligt forarbejde af Mark Gundelach, skjult bag venstre stolpe, kan Effiong Nsungusi let sparke bolden ind. Er man skrap kan man lige så lidt af bolden ved Nsungusi's venstre knæ.

Godt for Nsungusi og godt af Mark Gundelach, der virker uopslidelig på højre back. Hans skæbne kan nemt være at han skal spille højre back for HB Køge til han bliver 38. 2-0 til svanerne og selvom det er den farligste føring, var det svært at forestille sig jyderne fik vendt kampen efter pausen.

Her er det tydeligt at se Emilio Simonsen lige når at prikke til bolden inden Andreas Kaltoft flæsker ham i kunstgræsset.
Her er det tydeligt at se Emilio Simonsen lige når at prikke til bolden inden Andreas Kaltoft flæsker ham i kunstgræsset.
Emilo har store smerter og tager sig til venstre skulder. Stakkels mand.
Emilo har store smerter og tager sig til venstre skulder. Stakkels mand.

Da Emilio Simonsen i sidste sæson spillede for Nykøbing FC, havde fansene en slagsang som gik på sangen ”Stop den lille kænguru”, som var lavet om til ”Stop den lille Emilio, før han scorer igen”. Det gjorde de så, Nordjyderne. Efter 34 minutter var han igen spillet fri, og var på vej mod straffesparksfeltet da Andreas Kaltoft kom alt, alt for sent med sin tackling og på gammeldags vis jordede Emilio Simonsen på kunstgræsset. Han tog sig straks til venstre skulder og på det publikumstomme stadion var det let at høre han havde store smerter. Det viste sig at han var så uheldig at få skulderen vredet af led og måtte udgå af kampen. Ud med Simonsen, som skulle på skadestuen, og ind kom Jakob Johansson. Gult til Kaltoft, som vist skylder en buket blomster til Simonsen.

HB Køge holdt sig til 2-0 ved pausen. Holdet blev ved med at sidde på kampen i anden halvleg og lukkede effektivt jyderne ned, som faktisk ikke rigtig spillede sig frem til nogle chancer af betydning. Man havde indtryk af at vendelboerne kunne spille fra nu af og til Påske uden at kunne score.

Der kom dog endnu en scoring fra svanerne. Igen var det Mike Jensen, som var i centrum. Han sparkede et hjørnespark fra venstre og lige ind i pandebrasken på Mikkel Qvist, som var foran hans direkte modstander. Når han så også hopper er hans hoved i nærheden af 2½ meter over jorden, og her er der ikke rigtig mange andre forsvarer som kan være med, og han havde teknik nok til at heade bolden bagover sig selv og den gik elegant i modsatte målhjørne. Igen uden chance for østrigeren i jydernes mål.

Det magiske sekund hvor målmanden beder til bolden går på stolpen, og Qvist ved den går i mål. 3-0 til HB Køge.
Det magiske sekund hvor målmanden beder til bolden går på stolpen, og Qvist ved den går i mål. 3-0 til HB Køge.

Kampen var nu lukket og slukket, og skulle der være et mål til, skulle det komme fra Jakob Johansson som faktisk var tæt på at være alene igennem med tomt mål, men en skidt første berøring efter at have passeret målmanden gjorde at bolden blev pillet fra ham og så løb det ud til et hjørnespark. Et ærgerligt råb om at det var dårligt kom fra Jakob Johansson. Det kunne man kun give ham ret. Det kunne have været gjort bedre. Tænk hvis det var en spildt chance til et sejrsmål.

Kan afgøre det selv
Med sejren er HB Køge i en position, hvor de selv kan afgøre om de skal blive nummer 6. Vindes de resterende tre kampe ude mod Silkeborg på søndag den 7. marts. Hjemme mod Kolding IF og så slutte af med en udekamp mod Hvidovre IF. En kamp som dog formentlig spilles på Capelli Sport Stadion, da Hvidovre spiller deres kampe på HB Køges bane til deres egen hjemmebane bliver godkendt til kampe igen.
Optimismen er tilbage hos HB Køge, og det kan ende med at blive en helt fornuftig sæson for svanerne. At komme med i slutspillet er opfyldelsen af målsætning for sæsonen, og så kan holdet spille uden nerver i sæsonens sidste ti kampe.


FAKTA
HB Køges opstilling:

Oskar Snorre
Mark Gundelach
Eddi Gomes
Mikkel Qvist
Oliver Sonne
Emilio Simonsen (35. Jakob Johansson)
Mike Jensen
Valon Ljuti
Lasse Petry (75. Magnus Häuser)
Jubril Adedeji
Effiong Nsungusi Jnr. (82. William Madsen- debut)

7. 1-0 Emilio Simonsen
24. 2-0 Effiong Nsungusi Jnr.
78. 3-0 Mikkel Qvist





Fotos fra kampen HB Køge - Vendsyssel FF


Fotos fra kampen HB Køge - Vendsyssel FF
Søndag 28. februar 2021 kl: 22:58
Fotograf: Rolf Larsen
Der var mål, skader og sejr til HB Køge i kampen mod Vendsyssel FF.
Se galleri...
Billeder fra Sport
HB Køge - Silkeborg IF

FC Helsingør - HB Køge
HB Køge spillede sig i top 6
HB Køge - Kolding IF

Se flere billedserier i galleriet her!