HB Køge løber ind til kampen mod FC Roskilde i Ørnereden i Roskilde.

Sport

HB Køge har stadig chancen

Lørdag 12. maj 2018 kl: 20:01 af: Rolf Larsen
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

I lokalopgøret mod FC Roskilde var HB Køge klart det stærkeste hold og er fortsat inde i billedet til en play-off plads om en plads i Superligaen i næste sæson.

Lad os få det sagt med det samme: HB Køge vandt 3-1 over ørnene fra Roskilde på udebane. Det var HB Køge der havde den bedste boldomgang, og absolut mest tro på tingene og ja, så havde FC Roskilde simpelt ikke klassen til at begå sig mod HB Køges vævre spillere.

HB Køge var meget mere direkte i deres spil og deres 1-2 spil med hinanden gjorde at hjemmeholdets spillere flere gange lignede statister, mens de halsede efter bolden. Det var dog ikke ved et gennemspillet angreb HB Køge kom foran. Det var ved en dødbold fra venstre. Bolden røg ind over og blandt venner og fjender fik Lee Rochester prikket bolden over stregen. I øvrigt hans andet mål i to kampe.

Mens hjemmeholdet havde nok at gøre, blev HB Køge ved med at producere chancer. Det blev dog ikke til flere mål i første halvleg. Det var HB Køge som sådan godt tilfreds med, mens FC Roskilde havde noget at snakke om i kabinen.

Den der søger lykken
Bare syv minutter efter pausen scorede Martin Koch Helsted et af de mål han vil huske resten af sin karriere. Bolden havnede hos FC Roskildes målmand og den slags ender jo som regel med den bliver sparket langt. Det var også planen denne gang, men han havde ikke set at HB Køges angriber Martin Koch Helsted opportunistisk blev ved med at forfølge chancen.

Målmanden sparkede til bolden da Martin Koch kun var et par meter fra ham. Bolden røg som et projektil ind i panden på ham og retur mod målet. Bolden bestemte sig for lige at snitte stolpen og hoppe videre ind i målet.
Man scorer ikke hvis ikke man søger lykken og det gjorde Helsted og tak for det.
Stor jubel hos udeholdet, og til gengæld tavs som graven i Ørnereden hos hjemmeholdets publikum.
Den er værd at finde på Youtube når den bliver lagt op!

Den islandske målmand i FC Roskilde, Frederik Schram, er netop udtaget til den islandske VM trup. Var ikke klar på Martin Koch Helsted.
Den islandske målmand i FC Roskilde, Frederik Schram, er netop udtaget til den islandske VM trup. Det kræver klasse, men han var ikke klar over Martin Koch Helsted kom så hurtigt. Klasse til gengæld af Koch Helsted at blive ved med at søge chancen.

2-0 er jo som bekendt den farligste føring og selvom det konstant var HB Køge der var først på bolden og spillede klart bedst - til tider hjemmeholdet helt ud af banen - går det jo ofte sådan at der blot skal en farlig situation til før et hold scorer. Den chance fik FC Roskilde på et straffespark som blev begået af Gregers Arndal-Lauritzen. Om der var hånd på eller ej er svært at sige. Mon ikke dommeren pegede på pletten for at undgå at få en dårlig nattesøvn.
Morten Nielsen scorede FC Roskildes mål ved at skyde mit i kassen.

Det var en kort opblussen for hjemmeholdet, men rigtig farlige blev de aldrig. HB Køge havde ikke produceret så mange chancer som tidligere i kampen, men var hele tiden farlige.

Sidst i kampen kom de sædvanlige udskiftninger. Ind kom Liam Jordan som scorede et flot mål fra højre side hvor han bankede bolden højt og hårdt ind i målet.

FC Roskilde kan i øvrigt ikke se sig helt fri for nedrykningsfare endnu. De skal en tur til Aarhus for at spille mod Brabrand på onsdag, som har fået rigtig fart i spillet mod slutningen. En sejr til Aarhusianerne kan bringe dem helt bag FC Roskilde før sidste runde og så kan alt ske.

Ny skæbnekamp onsdag
Omend HB Køge er afhængig af at Vendsyssel FF sætter point til, kan HB Køge selv lægge optimal pres på vendelboerne, ved at vinde de sidste to kampe. Onsdag kan HB Køge gå forbi Viborg FF ved at vinde hjemmekampen på Capelli Sport Stadion. Der med har holdet 53 point, mens Viborg bliver på de 52 de har nu. Vendsyssel FF får besøg af Nykøbing FC, der desværre ser ud til at de har lukket ned for sæsonen.


FC Roskilde - HB Køge 1-3 (0-1)
14. 0-1 Lee Rochester
52. 0-2 Martin Koch Helsted
66. 1-2 Morten Nielsen
83. 1-3 Liam Jordan

HB Køges holdopstilling
Andreas Hansen
Abdul Mumin
Jean Claude Bozga
Daniel Arrocha
Gregers Arndal-Lauritzen
Mikkel Wohlgemuth
Henrik Madsen
Kristian Andersen (70. Liam Jordan)
Lee Rochester (82. Magnus Häuser)
Alexander Bah (86. Oliver Lassen)
Martin Koch Helsted

Tilskuere: 943.



Billeder fra Sport
HB Køges første sejr hjemme i sæsonen 2021/22

Lyngby BK - HB Køge
HB Køge - Silkeborg IF
FC Helsingør - HB Køge

Se flere billedserier i galleriet her!