Momentet hvor Effiong Nsungusi udligner for HB Køge. William Madsen følger liggende med, mens man lige ser støvlerne fra Jacob Pryts, i FA målet.

HB Køge

Tiende kamp uden nederlag

Søndag 17. april 2022 kl: 13:54 af: Rolf Larsen
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

HB Køge satte ny rekord ved at være ubesejrede på hjemmebane i ti kampe i træk, ved at spille 1-1 Langfredag mod Fremad Amager, som HB Køge har det noget svært imod på hjemmebane. Det positive er at HB Køge er "best of the rest", og skulle gerne også slutte der når foråret er spillet færdigt.

Fodbold Langfredag er ikke helt normalt. Tidspunktet imidlertid klokken 13.30 er imidlertid ikonisk i og med Køge Boldklub normalt spillede sine hjemmekampe tilbage i firserne på det tidspunkt på næsten det samme spot. Dog var det ofte om søndagen.

HB Køges efterhånden ganske stabile herrehold skulle være forretten til HB Køge kvindeholdet, som spillede kl. 17.00 mod Kolding IF. Altså et dobbelt opgør på stadion.

Sidst Fremad Amager var på Capelli Sport Stadion blev det 0-0. Det var den 13. marts og netop uafgjort her var to tabte point for HB Køge som betød, at de kom på anden klasse – nedrykningsspil – i stedet for det sjovere oprykningsspil. Vejret var råkoldt og det krævede sin mand/kvinde at være tilskuer, mens det sikkert var noget varmere at spille kampen.

Amagerkanerne derimod havde virkelig behov for de tre point denne gang, da de hænger med den tunge del af ryggen som nummer næstsidst, og dermed kandidat til at ryge ud.
HB Køge er ”the best of the rest” og det var også dem der havde absolut mest spil i første halvleg. HB Køges besøg foran gæsternes mål føltes lige så langt imellem, som snapsene til en Påskefrokost i en afholdsforening.
Kom de frem på banen, havde de meget svært ved at gøre sig farlige. Skete det kom det mest fra Oscar Buch på venstrekanten som er ved at være fast starter på den plads. Normalt kom det var højre side hvor Pierre Larsen normalt gør HB Køge farlige, men han var ganske anonym i Påskens kamp.

Der kom mere fysik i HB Køges spil i anden halvleg, og flere gange måtte Fremad Amager spillerne til behandling efter at være blevet taclet af HB Køge spillerne.
Der kom mere fysik i HB Køges spil i anden halvleg, og flere gange måtte Fremad Amager spillerne til behandling efter at være blevet taclet af HB Køge spillerne.

Det var da også Fremad Amager som ganske fortjent fik scoret til 1-0 i første halvleg. Efter 36 minutter var Lucas Haren – måske i familie med Påskeharen - fri i feltet, og Haren udplacerede nemt Oskar Snorre i målet, som ellers på det tidspunkt var HB Køges redningsmand.

Nogen stor første halvleg spillede HB Køge ikke, og det reagerede trænerteamet på i pausen. Ud med Jon Flanagan, Joachim Rothmann og Pierre Larsen og ind med Nemanja Cavnic, Mathias Nielsen og Pierre Larsen. Forsvaret fik noget mere fysik, mens angrebet skulle have ny luft og formation.

Mike Jensen blev noget usædvanligt flyttet op ved siden af Effiong Nsungusi jnr. mens William Madsen skulle ned på midten og drive boldene frem. Max Sauer skulle erstatte Pierre Larsen på højre flanke og det gik bedre. Nok Sauers bedste kamp til dato i HB Køge trøjen.

”Man er ikke bedre end sin næste kamp”, som Auri Skarbalius har udtalt, og det er befriende at se, at man ikke kan leve på tidligere meritter. Man skal præstere på dagen, og gør man ikke det så ryger man altså ud. Træner teamet vil se dedikation i hver kamp.

Ingen sejr
Svanerne gik da også efter sejren i anden halvleg. Tempoet blev skruet op, og de fleste ville bide snapsene over, hvis man skulle overleve hele dagen, holder vi os lidt i Påskefrokost terminologien. Så ofte var HB Køge på besøg i Fremad Amagers straffesparksfelt.

William Madsen er en lykkespiller for enhver træner. Han gør præcis det som han bliver sat til, og det var da også ham som sugede boldene til sig, og fordelte dem ud til fløjene. Det er dog ikke forbudt at forsøge selv, og han forsøgte som en anden Jesper Olsen i 1982 (se det her)i Idrætsparken at drible sig igennem midt for målet, men til forskel for de lille vævre dribler lykkes det ikke for ham at gå hele vejen, men blev tacklet af tre mand. Bolden retoucherede til Effiong Nsungusi, som bare klapper til bolden med venstreskøjten og Jacob Pryts i i Fremad Amagers mål havde ikke en chance. Flot af Nsungusi, men hvor havde det været et flot mål hvis Madsen havde lykkes med sin dribletur.

HB Køge forsøgte og forsøgte resten af kampen (mon ikke Mike Jensen skulle have scoret?), men det gjorde Fremad Amager også. De havde nok de skarpeste chancer med et skud på overliggeren, og andre åbne chancer, mens HB Køges mere var lige ved og næsten.

HB Køge har nu ikke tabt i ti hjemmekampe i træk. Det er ganske fint, men det er som om angrebet mangler bid. HB Køge scorer, men der skal mange chancer til for at score et enkelt mål. Fighterindsatsen er der dog ikke en finger at sætte på. Alle spillere er ”på”, og er man ikke det bliver man skiftet ud.

HB Køge skal blive skarpere, så chancerne bliver omdannet til mål og så i øvrigt være klar på dagen.
Næste hjemmekamp for HB Køge er helt henne i maj måned – den syvende – hvor Esbjerg fB kommer på besøg.
Her må rekorden gerne blive forbedret.


FAKTA

Du kan se flere billeder fra kampen på Hverdagsnyts Instagram profil her

HB Køge - Fremad Amager 1-1 (0-1)
36. 0-1 Lucas Haren
54. 1-1 Effiong Nsungusi jnr.

HB Køges opstilling:
Oskar Snorre
Max Sauer
Jon Flanagan (46. Nemanja Cavnic)
Luka Racic
Pierre Larsen (46. Mathias Nielsen)
Marko Stamenic
Mike Jensen
Oscar Buch
Jacob Trenskow (85. Emilio Simonsen)
Joachim Rothmann (46. William Madsen)
Effiong Nsungusi jnr.

Tilskuere 1.140.



Billeder fra Sport
HB Køges første sejr hjemme i sæsonen 2021/22

Lyngby BK - HB Køge
HB Køge - Silkeborg IF
FC Helsingør - HB Køge

Se flere billedserier i galleriet her!