Gørslev spillerne jubler over Karlo Trklja

Gørslev

Uafgjort mod Greve

Mandag 21. august 2023 kl: 07:27 af: Rolf Larsen
Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Det kunne være blevet til mere, men Gørslev IF måtte nøjes med 1-1 i Danmarksserien mod Greve fredag aften på altid solbeskinnede Bruce Consulting Arena i Gørslev.

Bulletinerne går på Gørslev havde de fleste chancer og burde have lukket kampen, inden Greve kæmpede sig tilbage i kampen, fik udlignet, og gjorde kampen lidt mere åben.

Gørslev nåede ikke helt det spil som de havde mod Næstved IF i premieren, men det er først på sæsonen og de løbemønstre der er trænet, skal lige sidde helt fast i kampene også.

Til gengæld var Gørslevs mål allerede efter fire minutter tegnet og tilrettelagt og udført til perfektion. Magnus Kjeldsen havde et vellykket gennembrud på venstreflanken. Han kikkede op og fandt en helt fri Karlo Trklja i målfeltet, og afleveringen lå præcist og han omsatte flot chancen til mål.

Gæsterne kom bedre med efter pausen, hvor Gørslev ikke kom helt godt ud, og inden Greve's udligning måtte målmand Andreas Fischer diske op med nogle flotte redninger, så helt uretfærdigt var det ikke.

Greve fik lidt mere styr på tingene de sidste ti minutter, men kunne ikke omsætte spillet til mål.

Gørslevs næste kamp er allerede fredag aften den 25. august og igen på hjemmebane. Denne gang mod AB Tårnby.

Gørslev IF - Greve 1-1 (1-0)
04. 1-0 Karlo Trklja
60. 1-1 Greve

Gørslev stillede op således
Andreas Fischer
Zakarias Rahbek
Magnus Kjeldsen
Emil Skovbo Nielsen
Gabriel Vennemus el Husseiny
Gustav Frimodt Strøm (63. Casper Grummesgaard Hansen)
Karlo Trklja (82. William Friis)
Frederik Balslev (63. Christian Randrup)
Niclas Thaulow Nielsen
Tobias Probst Hermansen
Andreas Probst Hermansen

Ca. 300 tilkuere på plads.



Billeder fra Nyheder
Spejderne melder sig klar

Dannebrog i Borup inden kampen
Børnedyrskue i Borup 2018
LAN Party i Borup

Se flere billedserier i galleriet her!